Verdens Ende

This user hasn't shared any biographical information

Homepage: http://verdensende.wordpress.com

Palm Springs

USA flagPalm Spring ligger ca. 200 km fra Los Angeles
Udover store resorter er PS kendt for fremragende golfbaner
Palm Springs ligger midt i ørkenen i Californien
Der bor ca. 45,000 i PS

Husk en bil – det er umuligt at gå rundt her

 

I april 2008 gik road trip´et i USA også forbi Palm Springs. Formålet var vi rejseboddy´s store passion for golf, og da Palm Springs har nogle yderst lækre golfbaner, skulle de naturligvis afprøves. Vi havde en enkelt overnatning, og nåede en enkelt løbetur – virkelig kedelig. Palm Spring har meget smukke huse, lækre resorter, udsøgt golf og tennis – men natur findes ikke. Palm Springs ligger midt i ørkenen. Desuden er byen ret stor, men ret spredt. Alting ligger ret forskudt fra hinanden. Der er naturligvis malls, supermarkeder, skønhedssaloner og alt det der, så der er meget rig mulighed for at få brugt nogle penge.

Vi havde desværre ikke gjort vores forarbejde så grundigt, så jeg blev sat af ved et mall. Desværre et helt forkert mall med nogle virkelig kiksede butikker. Meningen var at jeg skulle ose lidt rundt og så mødes på golfbanen om eftermiddagen. Jeg havde bare ikke fanget hvor skarp solen var og hvor stor byen var, så da klokken langt om længe blev nok, til jeg skulle til golfbanen var jeg meget forbrændt og meget træt i mine fødder. Jeg så ikke en eneste bus eller taxa og pludselig kom jeg til at gå virkelig langt.

 

Min oplevelse af byen er bestemt ikke noget værd, men jeg er sikker på man kan få en fed oplevelse, hvis man spiller golf eller tennis – og har en bil!

 

Palm Springs

,

Skriv en kommentar

Niagara Falls

USA flagNiagara Falls ligger i New York
Det bedste view får man dog fra Canada-siden i ved Toronto
Niagara Falls består af tre vandfald: Horseshoe Fall, American Fall og Bridal Veil Fall
Vandfaldet blev formet i forbindelse med den sidste istid
Der er ca. 30 mio. besøgende turister hvert år! 

Selvom Niagara Falls hverken er verdens bredeste eller højeste vandfald, er det uden tvivl et sted der skal opleves. De kæmpe mængder vand der løber gennem er helt vild (ca. 2,800 m3 vand i sekundet!). Det bedste udsyn får man fra Canada-siden, så det kan kun betale sig at tage turen over grænsen.
Der er masser muligheder for at booke hotel lige ved vandfaldet, og det vil helt sikkert være oplagt at tage en overnatning, og se vandfaldet i både lys og mørke. Der er rigtig mange restauranter på den canadiske side – og casinoer og andre gøglerting. Det er bestemt ikke højkulturelt, men man kan være heldig at finde en god restaurant.

Turen

I 2009 tog jeg et road trip fra Manhattan over Utica (hvor der var et løb jeg deltog i) og Buffalo til Niagara Falls. Den direkte tur varer ca. 8 timer, og der er ca. 650 km. Det var hurtigt besluttet at vandfaldet skulle ses fra den canadiske side – det er det eneste rigtige.
Da jeg var der (i juli), var det regnvejr hele formiddagen, og vandfaldet måtte ses under paraply. Efter en god canadisk frokost, var det imidlertid klaret op, og solen skinnede fra en skyfri himmel – så jeg fik set det i to forskellige vejrsituationer.

Kom tæt på

Rigtig mange vælger at tage båden Maid of the Mist, som sejler folk iført blå regnfrakker helt tæt på vandfaldene. Man skal være beredt på at blive ret våd, men det skulle eftersigende være det hele værd. Jeg tog ikke selv turen.
Der er mulighed for at tage en helipkopter tur over vandfaldet. Dette kan man læse mere om, når man er ved Niagara Falls.

Vovehalse

Niagara Falls har de seneste 100 år fået 15 vovehalse til at tage turen ud over faldet – nogle i tønder, andre på ski og eller i kajak. 10 af dem overlevede. Der er virkelig fart på i Niagara Falls, og man skal være meget heldig for at overleve en tur i vandet. Det er nu ulovligt at tage turen ud over vandfaldet – og hvis man gør det alligevel, blive loven håndhævet. Hvis man overlever.


Skriv en kommentar

Cape Cod, Massachusetts

Cape Cod er det østligste punkt i Massachusett
De lokale kalder Cape Cod The Cape
Cape Cod ligger ca. 400 km fra Manhattan
Der bor ca. 220,000 mennesker
Turismen er stor, og et sommerhus her er eftertragtet

I sommeren 2007 var jeg inviteret på forlænget weekend i en New Yorkers sommerhus i Cape Cod. Huset lå på en bakke og havde den mest fantastiske udsigt over havet. Vi var der 3 dage, inden turen gik videre til Newport, Rhode Island. Turen bød på rigtig amerikansk barbecue, sejlture, lange løbeture, baseball, minigolf, gåture og krabber ved havet. Vi kørte i bil fra Manhattan, og da det var midt i sommerperioden, var der rigtig mange biler, og turen tog en del timer.

Aktiviteter

Vores værtinde har en båd liggende ved vandet lige foran sit sommerhus, og selvfølgelig skulle vi alle ud at sejle. Derudover nåede vi at surfe, spille minigolf,  bruge en eftermiddag i en baseball batting cage (FABELAGTIGT!), gå ture i skoven og løbe 30 km på en decideret løbesti gennem en skov. Cape Cod indbyder til aktiviteter. Ligesom i resten af USA er det nærmest nødvendigt med en bil, for at komme rundt.

Cape Cod er lig med krabber. Man SKAL spise krabber nede ved havet. Desværre er der rigtig meget junk og friture indblandt over langt det meste. Men man kan sagtens finde lækre fiskehandlere (og grille selv) og gode restauranter. Men styr uden om junken, det er for ulækkert.

,

Skriv en kommentar

Bornholm

Danmarks flag

Der bor lige over 40,000 indbyggere på Bornholm
Det  tager 25 min at flyve fra Kastrup
Der sejler natfærge fra Køge og katemaranfærge fra Ystad
Øen er 588.5 km2 
Øens mest betydningsfulde bygning har været Hammershus
Bornholm har sit eget brødfirma (Nyker brød) og mejeri (Bornholms Andels Mejeri) 

 
Østersøens perle. Solskinsøen. Klippeøen. Kært barn, mange navne. Bornholms har alt: Sand. Klipper. Vand. Skov. Granit. Vandfald. Borgruin. Røgerier. Byer. Landsbyer. Gode restauranter. Søer. Nordøen er fuld af klipper og strandene er fulde af sten. På sydøen finder man de fineste sandstrande – blandt andet Dueodde som har noget af landets allerfineste sand. Nordøen er rå og bakket, mens sydøen er fladere og finere. Midt på øen ligger den kæmpestore skov Almindingen, som har fantastiske løbe-, ride- og mountainbike muligheder. Det samme findes desuden på nordøen ved Hammershus. Bornholm er et fabelagtigt sted til racercykler på grund af bakkerne – dog kun for et par dage, for selvom vejene er vildt bakkede, er der ikke så mange km i vejene på Bornholm, så man får hurtigt kørt øen igennem.

Bornholm huser store løbebegivenheder som kun kan anbefales – de er godt tilrettelagt af arrangørerne og fordi naturen er helt vild at løbe i. Tjek f.eks. Etape Bornholm (Nordens største etapeløb) og Danmarks mesterskaber i 100 km og 24 timers løb, hvis du er til ekstrem-udholdenhedsløb.

Spis

De allerbedste restauranter på Bornholm er Kadeau i Pedersker og Le Port i Vang. Derudover er der rigtig mange gode restauranter i havnebyerne – især Snogebæk og Svaneke har gode restauranter. Bornholm er fuld af lokal-specialiteter, og flere bornholmske brands har stor succes. Bülow lakrids, Kjærstrup chokolade, Svaneke bryghus, Karamelleriet, Svaneke Bolcher etc.

Oplev

Der er mange spændende ting at foretage sig på Bornholm. Et besøg i Østerlars Rundkirke og en gåtur ved Hammeren og Hammerhus er uundgåelig, ligesom en tur i Dyndalen for at se det store vandfald og en lang gåtur i Almindingen (Rytterknægten og Ekkodalen bl.a.) skal være på programmet. Men tag også en dag ud af programmet til en tur på Danmarks mindste og hyggeligste travbane, som ligger midt på øen. En tur på røgeriet i en af havnebyerne kan kun anbefales – i virkeligheden bør alle havnebyerne besøges. Især i sommerperioden byder de på liv og gode butikker og restauranter.
Hvis man har børn med er Joboland (det gamle Brændesgårdshaven) ved Svaneke et must – ligesom Sommerfugleparken i Neksø er hyggelig. NaturBornholm i Aakirkeby, Middelaldercentret ved Østerlars og Rovfugleshowet i Nyker.

Transport

Det tager kun 25 minutter at flyve fra Kastrup til Bornholm. Det kan være en god idé at bestille biletter i god tid, da de godt kan blive dyre tæt på afgang. Derudover er der natfærge fra Køge. Det tager ca. 7 timer at sejle. Det er billigt, men er også den mest ubekvemme rejseform. Hvis man er i bil, bør man tage turen til Ystad i Sverige og tage hurtigfærgen, som sejler derover på lidt over en time.

Der kører busser på Bornholm, men det kører meget sjældent, så man skal have en bil derover. Mange vælger at tage på cykeltur på Bornholm. Jeg ville aldrig selv gøre det – men jeg vil til hver en tid tage en træningscykel (MTB, CX eller racer) med derover.

Skriv en kommentar

Malmö

Sveriges flag


Malmö er Skånes største, og Sverige 3. største by

Der bor lige under 300,000 mennesker i Malmö
Øresundsbroen blev indviet 1. juli 2000
Malmö kan dateres tilbage fra før år 1200

 
Malmö byder på mange shoppingmuligheder, hyggelige caféer og fine parker. Malmös butikker har åbent stort set hver dag året rundt – også de fleste helligdage. Det er rigtig hyggeligt at tage turen over sundet, slentre rundt med en kop kaffe og en kanelbulle mens man kigger i butikker, spiser billig og god frokost og tager en afslapningsstund i en af parkerne eller åbne pladser. Malmö er rigtig hyggelig, men også en lille by. Den er nem at overskue og en enkelt eftermiddag giver et dejligt afbræk væk fra København.

Transport

Malmö ligger under 50 km fra Københavns centrum, og byen kaldes da også København M. Det er smaddernemt at tage turen over sundet – Øresundstoget kører tit, der er broen hvis man er i bil – og derudover kører der busser (Graahundbus) med stop på bl.a. Nørreport. Det sidste er det billigste, og det tager kun en times tid.
Malmö er så lille, at man bare kan gå rundt, når man er derover.

 

Shopping

Der er gode second hand butikker – besøg f.eks. Mani og Chique på Kärleksgatan, Humana Secondhand på Möllevångsgatan og Myrorna på Södra Förstadsgatan. Derudover har de store svenske designsucceser butikker i byen – f.eks. Filippa K, Whyred, Monki, Weekday, Tiger of Sweden etc. Priserne i forhold til danske kroner afhænger af den aktuelle kurs, men som regel er der noget at spare.

Ingen tur til Malmö uden en tur i ICA efter billig bland-selv-slik / lös-godis og en tur i Lagerhus, hvor man kan finde alt muligt sjove og mere eller mindre ubrugelige ting til hjemmet. Det er f.eks. her du kan købe tabe med pølsetryk, plyspuder og stearinlys der ligner træstammer.

 

,

Skriv en kommentar

Rhode Island – Newport

Rhode Island er en lille stat med 1 mio. indbyggere
Staten kaldes The Ocean State
Kom her til med bil, det er den eneste måde at komme rundt
Den størte by i RI hedder Providence
Newport huser mange sportsbegivenheder og konferencer

 

I forbindelse med en kærestes konference, var jeg med i byen Newport i staten Rhode Island i sommeren 2009. Jeg var der ca. 5 dage. Min tur var ret præget af, at jeg ikke havde en bil og desuden boede på et hotel ca. 5 km fra centrum af byen. Der kører busser – men kun en gang i timen, så jeg gik rigtig meget på den tur. Det er rigtig varmt i Rhode Island i juli, så jeg priste hotellets air con meget velkommen. Jeg løb hver dag – men da varmen var så drøj, var jeg nød til at trække ind i hotellet fitnesscenter med air con for at kunne træne to af dagene. Det fungerede fint, men det er ikke det samme som at løbe udenfor.

Jeg brugte en del tid i de relativt mange vintagebutikker og ved havnen, som er super smuk og hyggelig. Derudover kiggede jeg rigtig meget på huse – for hold nu op, hvor er der nogle store store kasser  – nærmest slotte. De må koste formuer!

 

New Port huser både en stor tennistunering og masser af kapsejlads. Her er smukt og dyrt. Helt bestemt et spændende sted at være.

 

Havnen i New Port

 

Et af husene i New Port

,

En kommentar

Rhodos

Rhodos ligger i Dodekaneserne i Grækenland
Med 1400 km2 er øen en af de største i landet
Rhodos er kendt for at have huset Kolossen
I Rhodos by ligger “Stormesterens Palads” – en stor borgruin

Flyvetid: Ca. 3.5 time 

I sommerferien 2005 var jeg på min anden charterferie – og min første kæresteferie. Turen gik til Rhodos i Dodekaneserne i Grækenland.

Kolossen

Det var en rigtig hyggelig uge i Grækenlands varme. Vi boede i øens hovedby Rhodos By, som udover masser turister også huser gode spisesteder, flotte sandstrande, borgruin og en smuk marina.
Hvis jeg skal tilbage til Grækenland, kunne jeg sagtens finde på at tage tilbage til Rhodos. Dog er der et par få andre øer, der også kunne være interessante, men Rhodos byder på både flot natur (frodig og bjerge), gode sandstrande, spændende historie og totalt afslapning.

Sommerfulgepark

Vi havde lejet en scooter for en hel dag og kørte en tur rundt om øen. Det var helt fantastisk. Vi stoppede i en sommerfuglepark et par km syd for byen Theologos. Det var rigtig flot og hyggeligt at se på sommerfugle her. Når det er varmt i vejret, er det desuden et oplagt sted at få lidt skygge. Hvis man er heldig kan man udover smukke sommerfugle også se frøer, krabber eller sågar skildpadder.

Rhodos Akropolis

På vores scootertur kom vi også forbi Rhodos Akropolis, som kan dateres tilbage til 200-300 f.kr. Rigtig spændende og flot. Kan klart anbefales, når turen går til Rhodos.

Stormesterens Palads

Rhodos hovedby Rhodos by præges af den gamle bydel og  Stormesterens Palads. Vi fór en smule vild derinde, men vi kom da ud igen. Indgangen ligger i Sokratesgaden. Borgen var fæstning, når der var krig, og stormesterens residens, når der var fred. Borgen blev opført i det 14. århundrede, og har både været udsat for tyrkisk belejring og en kæmpe brand, der kostede 800 mennesker livet.

, , ,

Skriv en kommentar

Lefkas

Lefkas ligger i Grækenland og er en af De Ioniske Øer
Flyvetid: Det tager ca. 3.5 time
Den største by hedder Nidri
Øen er forbundet med Grækenlands fastland på nordsiden
Fra Lefkas kan du sejle ud til Onassis ø Skorpios

 

 
I sommeren 1998 var jeg på min første charterferie – turen gik til Lefkas (eller Lefkada) som ligger ved Grækelands fastlands vestkyst. Turen var købt via Apollo, som arrangerede det hele ganske fint.

Mit hotel lå 1 km fra Nidri-by, som bestod af turistbutikker, restauranter, en smuk marine og selvfølgelig strand – dog ikke sandstrand. Vi var et smut i en anden by Lefkada by og den var bestemt spændende. Her er mange turister, men også mange lokale.

Øen er ret grøn og frodig – samtidig er vejene rigtig gode, så man kan nemt tage en scooter- eller biltur rundt. Vi tog en bustur op langs bjergene og der var rigtig flot. Der er rig mulighed for bådture og vi tog da også nogle enkelte – blandt andet ud til en grotte hvor man kunne springe i havet direkte fra båden. Der går også bådture ud, hvor man blandt andre ting ser den meget kendte Onassis ø Skorpios.

Lefkas er forbundet til fastlandet på nordspidsen med en bro. Så hvis man har muligheden, kan man også udforske fastlandet undervejs på ferien.

Lefkas er en meget hyggelig lille ø. Her er ikke specielt meget at lave, men hvis man søger varme, Grækenland, totalt afslapning og frisk havluft, er Lefkas oplagt.

,

Skriv en kommentar

Dublin

Dublin er Irlands hovedstad. Der bor ca. 500,000 indbyggere
Bryggeriet Guinness og Jameson whiskey-destillery holder til i Dublin
Oplev gerne den store Sct. Patrick Parade
Irland har været med i EU siden 1973
Irland var det første europæiske land, der indført rygeforbud
Flyvetid: Ca. 1.25 time

I forbindelse med min gymnasielle uddannelse var jeg en uge i Irlands hovedstad Dublin i marts 2005. Meget belejligt faldt det sammen med St. Patricks Day den 17. marts, hvor der var parade, kæmpe fyrværkeri og fest i hele byen. Hele byen er udklædt i grønt tøj og firkløvere på denne dag og der flyder Guinness i gaderne.

Dublin er en meget venlig by. Folk er imødekommende, det er nemt at finde rundt og der er masser seværdigheder.
I 80érne var Irland hårdt ramt af udvandring, men en sækning af selskabsskatten og andre fordele for større virksomheder gjorde det pludselig fordelagtigt at udvide og dette har skabt arbejdspladser og betydelig øget indvandring. Store virksomheder som Google og Facebook har da også europæisk hovedsæde i Dublin.

Da det var en studietur, var der naturligvis flere studierelevante ting vi skulle se. Men vi nåede da både forbi Guinness Brewery, Jameson Destillery og det flotte landskab Wicklow Mountains.

Wicklow Mountains

I det flotte bjergområde kun en times kørsel fra Dublin, får man virkelig set enestående smuk natur. Det kan kun anbefales at tage en tur herud. Her er både muligheder for lystfiskeri, vandreture, golf og rafting. De højeste bjerge i Wicklow er lige under 1km høje.

Det var desuden i Wicklow Mountains filmene Braveheart og P.S. I love you blev delvist optaget. Se mere om Wicklow Mountains her.

Hvornår?

Det kan kun anbefales at tage til Dublin i forbindelse med St. Patricks Day. Hotellerne er lidt dyrere her, men det er en kæmpe nationaldag, som bør opleves, hvis man har muligheden.

, , ,

Skriv en kommentar

Grand Canyon

USAGrand Canyon ligger i staten Arizona
Kløften er ca. 1,800 m dyb, 446 km lang og op til 29 km bred
Grand Canyon er blevet til over flere mio. år
Floden Colorado har skab kløften
Besøg Grand Canyon med bil og gerne over et par dage

 

I april 2008 var jeg på road trip i Californien, Yosemeti, Las Vegas og Grand Canyon. Vi har 2,5 dag i GC og havde indlogeret os på et hotel ved kløftens sydside (south rim). Der kan ligge sne ved north rim i forået, og derfor valgte vi den sydlige side. Ligesom i de fleste andre amerikanske nationalparker koster det et sympolsk beløb at komme ind – her ca. $25 pr. bil, hvor indgangen gælder en uge.

Hvert år besøger over 5 mio. turister GC, og det er der rigtig god grund til. GC er fantastisk! Selv i rutefly over kløften ser det helt fantastisk ud – og helt tæt på er det enestående imponerende, hvad naturen kan udvikle. Der er masser af muligheder for at se kløften på forskellige måder: helikoptertur, vandreture (hvis fysisken er i top), æselridning etc.

Skal prøves

Solopgang og solnedgang er FANTASTISK over kløften. Man kan få det mest fantastiske billeder og det er så romantisk, smukt og imponerende.
Stjernehimlen: Der arrangeres forskellige guidede ture med fortællinger. Vi tog på en stjernefortællingstur, og det var både smadderhyggeligt og en smuk oplevelse.

 

Mad

Det er ikke fordi der er de store gourmet-oplevelser i GC. Til gengæld er der rig mulighed for junkfood, middelmådige steaks og ribs. Det er ikke pga. maden man er her.

Løbefaktoren

En af mine allerbedste løbeture nogensinde var en helt vidunderlig 30 km tur langs kanten af Grand Canyon. Pga. højden er luften tynd og de første par km føles helt vildt hårde, men efterhånden som man vender sig til det, kan man nyde det helt enestående landskab. Løbeture – korte eller lange – kan kun anbefales.

 

,

Skriv en kommentar

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.