Helsinki & Lahti, Finland

Finlands hovedstad hedder Helsinki
86 % af Finland er dækket af skov
Finland blev uafhængig fra Rusland i 1917
Der bor ca. 5.3 mio. mennesker
Flyvetid: 1.5 – 2 timer

 

I midten af oktober 2011 var jeg på et kort businesstrip til Finland. Vi fløjmed SAS – det tager ca. 1,5-2 timer at flyve fra København. Vi havde 3 timer i Helsinki før vi skulle videre på den lidt mindre by Lahti.

Helsinki

På svensk hedder byen Helsingfors – direkte oversat fra finsk betyder Helsinki “Helsinge”. Byen er Finlands største by og har siden 1917 været landets hovedstad. Der bor knap 600.000 i byen og ca. 1 million med oplandet.
Helsinki ligger i Den Finske Bugt – lige overfor Tallinn i Estland.
Helsinki er ikke en umiddelbar hyggelig by. Der er intet specielt over arkitekturen, med undtagelse af enkelte bygninger i Jugendstil. Folk så både grå og triste ud, dog kan sidstnævnte skyldes at jeg var der en efterårsdag, hvor vinden rasede heftigt fra bugten.
Ligesom i resten af Finland er der masser af træer. Der er fine parker og med bladenes gule farver, var det en fornøjelse at køre fra lufthavnen ind i byen.
Der er ca. 5-6 % indvandrer i Helsinki – flest fra Sverige, Rusland og Estland.
Det er nemt at komme med bus fra lufthavnen, og det tager ca. 20 minutter i bil. Derudover er der en fin jernbane med forbindelse til andre byer.
Jeg har fået anbefalet af en god ven, at tage til Sveaborg/Suomenlinna, som er en fæstning på øer omkring Helsinki, som har virket som beskyttelse mod russerne. Fæstningen har på et tidspunkt været i russiske hænder, men i dag bor der civile mennesker på øen. Fæstningen er på UNESCOs Verdensarvliste.

Hvis man har længere tid i byen, kan man med fordel tage et sightseeingcruise fra havnen. Hvis vejret er godt, skulle stranden Hietsu være lækker.

Lahti

Jeg skulle deltage i en fest hos en kunde i byen Lahti, som er Finlands 8. største by med 100.000 indbyggere. Byen ligger omgivet af skove. Byen ligger 100 km fra Helsinki lufthavn. Der er fin motorvej til byen, hvor der desuden også kører tog til. Lahti betyder “bugt”.
Der er en årlig World Cup i skihop i Lahti, som naturligt trækker mange mennesker til.
Lahti er bestemt en lille hyggelig by med smuk natur omkring, men heller ikke her er arkitekturen noget særligt, og man kan tydeligt se Finlands sene “vestlige” udvikling i gadebilledet. Der er flere butikker, men ikke noget særligt at komme efter.
Byen støder op til syddelen af søen Vesijärvi, som er en ret stor sø. Dog er der små broer over i sydenden, og det er muligt at løbe en 900 m runde omkring søen. Jeg nød i hvert fald min lille morgentur.
Fun Facts: Lahti er venskabsby med Randers – og derudover World Capital of Heavy Metal.

Finland

Finland er 1 timer foran Danmark.
Finland blev en del af EU i 1995 og blev EURO-medlem allerede, da de første lande valgte mønten i 2002.
Finland består af 86 % skov.

, ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: